Glemt detaljer?

REFERENCER FIRMAKURSER

For Rasmussen Global and the Alliance of Democracies Foundation the session with Claus was a gripping experience which enabled us to better understand our teammates and colleagues, and to understand ourselves. For businesses like mine human capital is a critical asset so it is essential we look at how to improve as people and as teams, to better serve our clients and partners. I have no hesitation in recommending a session with Claus and using the Enneagram to frame our personality types and our motivations.

Anders Fogh Rasmussen

Claus Roager Olsen formidler, i min optik, en af de absolut mest brugbare kortlægninger af personlighedstyper nemlig Enneagrammet. At se ham formidle stoffet i teori og praksis er både rørende, relevant, rammende og rapt. I en form, hvor de færreste kan være med. Og hvor man føler at tiden suser afsted, fordi Claus kan analysere typer i teori og praksis, så man konstant sidder helt ude på kanten af stolen. Han får 5 store stjerner på So F***ing Special skalaen.

Christine Feldthaus, Livsstilskommentator - Danmarks Radio

Claus Roager Olsen gav alle medarbejdere og chefer noget at tænke over og grine af på vores medarbejderseminar. Hans ukrukkede men begavede formidling såede et Enneagramfrø i os alle. Det frø kan vi nu bruge til at fokusere på, at medarbejdernes forskellighed er en stor styrke fremfor det modsatte.

Michael Valentin, Direktør - Akademikernes A-kasse

I 2010 havde NetApp Danmark udfordringer i den måde vi internt arbejdede sammen på. Vi havde alle travlt, og stort set gav vi alle de manglende ressourcer og den manglende tid skylden for de problemer som opstod.

Ifm. med vort 10-års jubilæum fik vi en kort, men provokerende intro til Enneagrammet af Claus. Claus lod os forstå (på sin helt egen måde), at vi levede på lånte undskyldninger, og af den vej dagligt skabte vore egne udfordringer, som de individer vi nu engang er. Diskussionerne og involveringen var aktiv og indlevende. Og efter sceancen stod det klart at sammenlignet mange andre foredrag, var der her noget der ’hang fast’.

Derefter indgik vi i et tilrettelagt forløb, hvor udfordringerne kom på bordet og blev addresseret i grupper. Her blev mange udfordringer løst, men samtidigt gik det op for os alle, hvor let tilgængelige mange af problemstillingerne egentlig var.

Det gav et kæmpe boost for NetApp’s medarbejdere, og var klart medvirkende til den yderligere vækst på 43% fra 2010 til 2012.

Jeg har derfor anbefalet Claus flere steder, som også med succes har gjort brug heraf.

Knud Heide Ottosen, Country Manager - NetApp

I OWIT DK, der er den danske afdeling, af det verdensomspændende netværk for kvinder OWIT, havde vi fornøjelsen af Claus Roager Olsen til et aftenarrangement om Enneagrammet. Der vil jo altid møde skeptikere op til denne type arrangementer, men enhver skepsis omkring indhold, form og udbytte af deltagelse, blev gjort til skamme. Det var på alle måder forrygende, berigende og lærerigt.

I OWIT DK er der en mangfoldighed af kvindetyper og professioner repræsenteret. Claus formåede med sit følsomme væsen, fine menneskekundskab, store mængder humor og en næsten eksplosiv dynamik og begejstring, at nå ud i hver eneste krog og gribe om deltagernes sjæl. Det vakte eftertanke, masser af gode grin, ivrig dialog og selv efter 4 timer smagte det bare af mere.

Claus er topprofessionel og underholdende. Man mærker, at han nyder det han gør og viser og giver sig selv fuldt og helt, ja faktisk så meget, at man får lyst til at give tilbage. Der går ikke en dag, uden at man tænker over det man har lært og smiler lidt for sig selv. Det skal afgjort følges op og det er ikke sidste gang, at Claus kommer på besøg i OWIT DK.

Mette Nikander, CEO – OWIT DK

Som hotelvirksomhed er det vores fornemste opgave at levere gode oplevelser. Oplevelserne skal minimum leve op til gæstens forventninger, men allerhelst overstige dem. Vores medarbejdere er en stor del af oplevelsen. For at kunne levere differentierede serviceoplevelser udover det forventede med HJERTE skal der selvindsigt til og forståelse overfor andre. I dag sælges serviceoplevelser primært på digital word of mouth og det er de referencer vi lever af.

Hertil er Enneagrammet et fantastisk personlighedstype værktøj og Claus leverer virkelig en "whauu nu forstår jeg" oplevelse. En whauu... nu forstår jeg mig selv, mine kolleger og hvordan vi kan blive bedre udgaver af os selv, oplevelse.

Oplevelsen leveres i højt tempo med stor indlevelse i virksomheden og medarbejdere. Der tales højt, direkte, alvorligt og med masser af humor. Resultatet er både personlig og faglig udvikling.

Vi har haft et par fantastiske seancer med Claus der har styrket vores virksomheds- og servicekultur og jeg giver ham min varmeste anbefaling.

Karina Living - Absalon Hotel Group

Danske Licens Spil har haft glæden af et samarbejde med Claus gennem det sidste halve års tid. Her har han taget først ledergruppen og dernæst medarbejderne med storm. Claus ER Enneagrammet - i krop og sjæl. Han brænder fuldstændig igennem med sin passion, begejstring og enorme viden om emnet og smitter alle, han kommer i berøring med.

Claus har en unik evne til at observere og opfange ALT, hvad der foregår i rummet omkring ham - som fx en bemærkning, en historie, et ansigtsudtryk, en lyd - for derefter at bruge det i undervisningen på rette tid og sted.

Han har en misundelsesværdig hukommelse og et mentalt kartotekssystem, der er i absolut særklasse.

Udover at man bliver beriget med en masse spændende lærdom om typer, mangfoldighed, personlig udvikling, barndomsmønstre, instinkter etc., så tilsætter Claus undervisningen et kæmpe skud energi og engagement. Humor er i højsædet, og selv om der kan være svære ting at forholde sig til, foregår træningen altid i en tryg og rummelig atmosfære - med plads til alle persontyper og deres styrker/svagheder.

Vi er i fuld gang med at udvikle os som individer og som et endnu stærkere team. Og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Claus.

Tine B. Liisberg, PA - Danske Licens Spil A/S

Thank you very much Claus for your valuable contribution to our recent Nordic all-staff meeting. You managed to captivate and charm everyone for 4 hours – the Swedes, the Norwegians, the Finns and the Danes - with your amazing energy and your authentic and entertaining presentation style. The session truly inspired everyone – professionally as well as personally. The enneagram, as the platform, combined with your humorous and engaging way of conveying the essence of the tool provides a unique foundation for personal development …. understanding ourselves and others better. I have no doubt, Claus, that your session will have a significantly positive effect on our organisation in terms of collaboration and communication – internally as well as externally. Thank you for the amazing experience and for inspiring all of us to dedicate more time to self-reflection and really ‘seeing’ each other.

Bianca Bruhn, Nordic CEO - YouGov

Jeg har gennem flere år haft stor glæde af Claus Roager Olsen’s formidable evner i Enneagrammet! Ud over mine personlige udviklingsmål, har Claus også bidraget til at understøtte mine faglige mål for de kundeservice medarbejdere og ledere jeg har arbejdet med, hos både Faber Danmark A/S og i Onfone ApS.

Det lykkedes altid for Claus at ramme de forskellige målgrupper utroligt præcis, gennem empati, lettere provokation og selvfølgelig hans dybdegående indsigt i Enneagrammet.

Uanset om opgaven har været at skabe bedre forståelse for vores forskelligheder og dermed bedre samarbejde, opbygning af et lederteam eller at hjælpe stressramte medarbejdere, så har Claus hver gang ”leveret varen”.

Enneagrammet som værktøj og forståelsesmodel bliver ved med at imponere mig…! Og når det kombineres med Claus’ enestående evne som formidler, så får det rigtig stor betydning for de mennesker der er så heldige at opleve ham. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale at tage en snak med Claus og lade dig inspirere af hans Enneagram værktøjskasse og hans spændende indgangsvinkler til problemløsning eller udvikling af mennesker og teams. Bagefter kan du jo så selv tage stilling til om du også vil være en af de heldige :-)

Charlotte Schrohl, Costumer Care Manager - Onfone

Claus took my department from skeptical to understanding Enneagram in just a few entertaining and very professional hours. We are a team better equiped for tolerance, understanding and acceptance. I only wish I'd booked for the whole day!

Richard Frankland - Radiometer Medical ApS

Vi har her i Axcess brugt Enneagrammet på tværs af de enkelte afdelinger. I en virksomhed som vores, hvor der både er sælgere og konsulenter, kan der nogle gange opstå en barrierer mellem de to afdelinger, da de personprofiler, som er ansat i de to afdelinger, tit er meget forskellige. For at fremme samarbejdet, og dermed også forståelsen for at vi som mennesker er forskellige, har vi brugt Enneagrammet som en ”fast” del af vores interne uddannelse. Vi synes det hjælper os med at løse de tværgående opgaver bedre, og har skabt mere respekt omkring den enkelte medarbejders holdninger og måden man udfører sit arbejde på.

Til at introducere os til Enneagrammets vidunderligheder, har vi nu gennem 8 år brugt Claus Roager Olsen. Claus er også blevet en del af ”kulturen” i Axcess, og deler sejrene og de enkelte nederlag med os. Claus har formået at skabe respekt omkring hans passion for Enneagrammet, hele vejen rundt i Axcess, og selv i vores afdeling i Jylland opfattes Claus nu som en del af ”familien”, selv om han jo er en ”rigtig sælger og Københavner” ;-) Claus er altid 110% engageret i sin opgave, og har løst de meget forskellige opgaver, han har fået i Axcess, med den forskellighed det kræver, for at nå helt ud til alle, lige meget om hans indlæg har været for 2 eller for alle 120 personer. Han har desuden en evne til at give folk ”et lille klask bagi” på den motiverende måde, samt med en positiv indgang få folk til at grine lidt af sig selv, og dermed får han folk til at tænke lidt over hvordan man handler i forhold til opgaver og kollegaer.

Jeg har også brugt Claus talent indenfor motivation og gejst, til at hjælpe Hørsholm Basketball Klubs damer til DM finalen, i en periode hvor tingene på holdet gik den forkerte vej. Ved hjælp af humor, menneskelig forståelse og holdånd, fik Claus ændret et kommende truende nederlag til sejr, og dermed endnu en DM titel til damerne fra Hørsholm.

Kåre Christensen, Salgsdirektør - Axcess A/S

The Enneagram and Sales workshop that I attended was amazing! Claus brings a level of energy and expertise that is greatly appreciated. Highly recommend! One of the best training sessions I’ve ever attended.

Claus is one of the best trainers I’ve ever seen. His high energy and level of expertise in the field make his presentations both educational and exciting. Highly recommended!

I found the Enneagram and Sales workshop presented by Claus to be both informative and eye-opening. His level of energy, expertise, humor, and passion for what he does made the session one of the best I have attended. He truly knows how to engage the audience while bringing to light the value of his message. Exciting, educational, and a lot of fun!

Sherry Andre

Teamet bag 3X07.com har i de sidste 2 år, haft et løbende samarbejde med Claus Roager Olsen omkring den praktiske brug af enneagrammet. Claus har formået, at give os et dybdegående indblik i, hvorfor vi mennesker er så forskellige som vi er og hvordan vi kan udnytte denne realitet til gavn for virksomheden og dens kunder.

3X07.com har endvidere benyttet Claus til en række store foredragsevents i København og Aarhus. Her har han med gennemslagskraft og humor leveret foredrag i absolut verdensklasse og vi glæder os til, at benytte hans kompetencer i fremtiden.

Anders Hvitved Pedersen - 3X07.com

Lattermusklerne bliver rørt, når Claus Roager Olsen sætter de ni Enneagramprofiler på spidsen i sit foredrag. Men tag ikke fejl. Der er masser af alvor og læren om sig selv bag de mange jokes. Det erfarede vi i Siemens, da Claus på Siemens årlige salgsdag berettede om Enneagramprofilernes styrker og udviklingspotentialer. Mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne er et ekstra bevis på, at Claus rammer noget essentielt, når han med sin nærmest standup humor samtidig vinkler, hvordan man med den profil, man har, kan se på sig selv med nye øjne.

Dorte Lerche - Siemens

Claus forstår på en underholdende, forfriskende og skarp måde at give indsigt i menneskets udfordring. Med enneagrammet viser Claus en enestående udviklingsvej for hvordan vi som mennesker kan levere vores bedste jeg. Claus formår samtidig at sætte det ind i vores virkelighed og det bliver super relevant.

Charlotte Boisen, Salgs- og produktionschef - Profil Rejser

Hej Claus

Jeg føler et behov for igen at sige tak for i går. Det var enormt lærerigt, virkelig spændende og ikke så lidt sjovt!
Du er en skide dygtig underviser og en fantastisk formidler, som meget hurtigt gav mig, som deltager, tillid til dig.

Det er ikke svært at se, at du brænder for hvad du laver, og det indgyder en enorm respekt. Efter tre timers foredrag var jeg allermest ærgerlig over, at der ikke blot var tale om en pause, så vi kunne tage tre timer mere.

Jeg var så engageret i hele foredraget, at jeg som utålmodig 8’er alligevel bare ville have mere.

Martin Sørensen - Express Bank

For at give vores kollegaer en kort introduktion til Enneagrammet, havde vi hyret Claus til at fortælle os mere om dette.

Inden foredraget, havde de fleste taget testen og den fungerede som en god opvarmning til foredraget og skabte en god nysgerrighed på at høre mere.

Vi fik 3 timers indholdsrigt og underholdene foredrag om alle Enneagramtyperne og efterfølgende har det givet anledning til en masse gode snakke og større forståelse blandt kollegaerne i mellem.

Introduktionen til Enneagrammet fungerede rigtig godt som et tema på et gå-hjem-møde internt i huset

Tenna Rosenmai Stockfleth - Olympus Danmark A/S

Vi har haft Claus Roager Olsen til at facilitere en række lederseminarer i H. Lundbeck A/S. Udgangspunktet for seminarene har været Enneagrammet med et forventet udbytte om at give deltagerne en større selvindsigt og skabe fundament for bedre ledelsessamarbejde. Seminarene har været utrolig vellykkede. Claus har en evne til med sin både provokerende og involverende stil at få alle i ledergruppen til at give feedback til hinanden under vores seancer. Alle deltagerne har foruden indsigt i sig selv og ledergruppen med garanti fået en række personlige aha-oplevelser med hjem, da Claus i sine karakteristikker af de forskellige typer er meget underholdende og engagerende. Jeg kan på det varmeste anbefale Claus Roager Olsen til sådanne seancer.

Ulrik S. Tinggaard, Global HR Manager - H. Lundbeck A/S

To ord står klart når jeg tænker på Claus Roager Olsen - Karisma og Autentisk! Aldrig har jeg mødt en person der besidder disse to så vitale egenskaber så meget.

Gennem diverse arrangementer mødte jeg Claus, hvor han på forskellig vis fortalte om Enneagrammet, et fantastisk værktøj til brug for arbejde med typologier, kommunikation og samarbejde. Enneagrammet kunne nok præsenteres på mange måde, gode eller mindre gode måder, men det kan også præsenteres helt unikt. Hvad husker vi mennesker for? - Jeg husker det unikke, det der ikke ”bare” er godt, eller ligner alt andet. Hvad gør så at noget bliver unikt? – det gør personen vi møder det til!

De unikke personer har karisma og er autentiske. Det er netop det der kendetegner Claus. Ud over han utrolige viden, samt engagement i det han beskæftiger sig med, så VIL vi bare Claus. Vi kan ikke lade være med at fascineres af hans facon, og ikke mindst blive betaget af det han udstråler. Jag kan kun anbefale Claus, som person, som menneske, som leder, som underviser - fordi kan har karisma og er 100 % autentisk!

Hans Chr. Orlamundt, Sales Executive Manager - Recall A/S

Jeg har senest brugt Claus til et fundraiser arrangement sammen med Team Rynkeby, hvor vi brugte Claus som trækplaster til at samle penge ind til kræftramte børn. Aftenen var en kæmpe succes. Først og fremmest fordi indsamlingen langt overgik vores forventninger, men også fordi at Claus med sin direkte facon på én og samme tid leverer sig selv, viden og inspiration om Enneagrammet i en humørfyldt tone, så selv de mest garvede foredragsgængere ikke kan andet, end at læne sig frem i stolen og blive revet med. Jeg kan kun anbefale at bruge Claus.

Eva Nygaard, Key Account Manager - Team Rynkeby

Vil du videre med din udvikling?

Skriv til os her på siden, vi vender tilbage hurtigst muligt.

Kære Claus, har et kæmpe behov for at sige dig mange, mange tak fordi du har åbnet døren til Enneagram verdenen. Kombinationen af din store viden og dybe kendskab til Enneagrammet samt din indlevende og humoristiske måde at undervise på, er en cocktail som har givet mig og mine medarbejdere et kæmpe stort udbytte. Der går ikke mange dage, hvor vi ikke refererer til Enneagrammet – og dermed til dig.

Hos Aaløse Marketing startede vi med at bruge Enneagrammet til personlig udvikling. At få endnu større selvindsigt. Vi fandt dog hurtigt ud af at vi også havde en viden og fælles referencer via Enneagrammet, som gjorde os i endnu bedre stand til at forstå hinanden i teamet. En viden og nogle redskaber som pludselig skabte magi. En magi der gjorde, at vi i vores team virkelig kom i flow og skabte unikke resultater. For alle medarbejdere i Aaløse Marketing, har det betydet utrolig meget både arbejdsmæssigt, men absolut også privat. Efterfølgende er vi også begyndt at arbejde med Enneagrammet i relation til vores kunder og til brug i vores telemarketing arbejde. En klar konkurrencefordel.

Så tak Claus, fordi du har gjort en kæmpe stor forskel for os, tak fordi du har inspireret og coachet mig på privatfronten med gode input omkring Enneagrammet i forhold til mine børn. Jeg bilder mig selv ind, at havde jeg fået kendskab til Enneagrammet tidligere i mit liv, så havde jeg undgået mange dumme ”slag”. Men det er aldrig for sent, og jeg håber at mange på din vej, vil skynde sig og investere i nogle dage med dig. Det vil de aldrig fortryde.

Vores samarbejde slutter ikke her, jeg har appetit og motivation for meget mere inspiration. Vi tales ved Claus.

Thomas Aaløse, Adm. Direktør - Aaløse Marketing

Jeg har nu haft den store glæde at beskæftige mig med Enneagrammet igennem mere end 4 år. Jeg er vild med de enestående facetter systemet har og i ikke mindst, at det handler om at trække på nogen af de ting, jeg OGSÅ er…..fremfor at sætte mig i en stereotyp kasse.

Qua mit job som HR Manager Nordic har jeg brug for at forstå teamdynamikker og samtidig kunne coache individet, og her har Enneagrammet vist sig som et overordentlig effektivt værktøj. Claus har været min underviser mange gange og har også faciliteret workshops for min ledergruppe. Jeg kan med sikkerhed sige, at alle hver gang er gået derfra med masser af energi og appetit på at lære mere om sig selv og mennesker omkring os. Som underviser giver Claus den max gas, men han formår at gøre det med kærlig indsigt…..så man lærer med et smil på læben……What is there not to like!

Annette Johannesson, HR Director Nordic - Estée Lauder Companies A/S

Claus’ unique talent is for taking the theory of the Enneagram and turning it into a living, breathing workplace tool. Over many years of collaboration he has taught me and my colleagues the basics, helped us develop personally and professionally, and led us through a few crises. But if this sounds like hard work, it isn’t – Claus’ high energy and acute powers of observation ensure that his sessions are charming, challenging and educational, but never dull.

Gwendolyn Carleton, Corporate Communications - Novo Nordisk

Det er nu lidt over 2½ år siden, du Claus optrådte på et lederseminar på min daværende arbejdsplads. Jeg husker, at du startede dagen med at sige: " ...at denne dag ville ændre vores liv!"

Som mange i lokalet tænkte jeg mit, og på trods af flere tilløb have jeg egentligt aldrig beskæftiget mig med Ennagrammet. I øvrigt viste min test helt fejlagtigt, at jeg var 7'er og ikke 8'er, som ellers altid har været min stærke side! Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg begyndte at lytte til din musik og se på dine PowerPoint og billeder, men den kombination fungerede bare godt - det skal du have stor ros for! Blandt alle dine billeder dukkede Martin Thorborg op som 7´er, ligesom jeg senere har senere fundet "min" sang: Nik og Jay – "En dag tilbage"... helt klart! Så jeg er en 7'er med en 6'er vinge. Og så er jeg gift med en 6'er med "hypokondriske træk", som du har ret i, at jeg nok aldrig slipper af med og i øvrigt aldrig er helt enig med :-)

Nå, men jeg blev fyret ca. 2 måneder efter lederseminaret.... Jeg stod således på gaden med en outplacementordning, 9 måneders løn og en gravid kone. Jeg startede systematisk som altid (ikke just en 7'er egenskab tror jeg), og gav manden fra outplacementordningen flere grå hår i hovedet. Jeg var egentlig ligeglad med hvad jeg tjente mine penge på bare det var sjovt, og gav omkring kr. 50.000 kroner om måneden ,så jeg kunne forsørge min familie. Men hvis han spurgte hvad jeg allerhelst ville, så var det at drive mit eget firma. Samtidigt havde jeg solgt mine aktier i familievirksomheden og købte min første ejendom af Finansiel Stabilitet.

Jeg fik ret hurtigt arbejde som IT projektleder hos en stor dansk virksomhed. Et mere frit og afvekslende job med mange spændende opgaver, som jeg stadig er meget glad for! Men det blev mig i processen klart, at jeg i virkeligheden er "entreprenør" og burde løbe mere efter mine mange ideer, som giver mig mere energi og glæde! Nu har jeg så købt en ejendom mere og er forhåbentlig i gang med køb af den næste. Jeg har oprettet et ejendomsserviceselskab og ansat en fleksjobber. I denne måned lancerer jeg sammen med nogle gutter - et nyt mobilt kaffecykel koncept i København. Hov nævnte jeg, at jeg gennemførte en halv Ironmand sidste år, og at vi i år købte et gammelt sommerhus, og er i gang med at bygge et lille nyt på grunden. Min egenkapital har rundet mere en 4 gange det indskudte og jeg har ikke set tilbage på min gamle hverdag bare 1 sekund.....

Så meget for ham der ændrede sit liv, PRÆCIS som du sagde!

Jeg skulle hilse fra mit nye liv og sige at det er det hele værd og du gør et KANON arbejde, så jeg håber du bliver ved med at gøre det, du er SÅ god til!

Bjarne

Tak til Claus for et utroligt inspirerende, underholdende og humoristisk foredrag hos Roskilde Rotaract! Det har givet os en meget større indsigt i os selv, og de andre medlemmer i klubben. Emnegrammet er et virkelig godt værktøj der både kan bruges til at optimere sin egen kommunikation til omverdenen, men også til at målrette sin kommunikation til de mennesker man arbejder med, eller er leder for. Med foredraget har vi fået en forståelse for hvordan man skal agere overfor forskellige personlighedstyper, alt efter den givende situation. Enneagrammet er helt sikkert et værktøj som vi vil få gavn af i fremtiden!
Vi er utroligt glade for at have haft så en dygtig og professionel foredragsholder i vores klub, og vi har kun haft positive tilbagemeldinger fra vores medlemmer og gæster der deltog i foredraget.

Roskilde Rotaract

Enneagrammet har for mig, åbnet en helt ny verden, forstået på den måde, at jeg har lært mig selv at kende på et helt andet (dybere) plan end jeg troede muligt.

Jeg har lært hvordan jeg virker og opfører mig i relation til andre og hvordan andres væremåde, har indflydelse på mig. Claus har ved sin undervisning lært mig at kende mine stærke og svage sider i relationer til andre mennesker. Jeg har fået nogle værktøjer til at "læse" hvordan jeg bedst møder mennesker, i job-sammenhænge, på det sociale plan og ikke mindst i mit privatliv. Hvordan jeg kan undgå unødvendige konflikter, fordi jeg kender mig selv, min virkning på andre og hvordan jeg spotter hvem andre er, i forhold til min egen personlighed. Jeg ved nu hvornår jeg skal skrue op for volumen og hvornår jeg skal skrue ned. Claus har som underviser åbnet denne dør, på en yderst professionel måde, med humor, støtte og alvor. Claus er indbegrebet af omsorg på det personlige plan. Han lytter, observerer og vejleder hvor det er nødvendigt. Han udfordrer, men lader aldrig en stå i en situation som er ubehagelig, på den måde at man ikke kan finde "tilbage". Claus er usædvanlig dygtig til at se tingene fra forskellige sider og kommer ikke med løsninger, men får én til selv at finde dem. Claus er meget bred og dyb i sin viden om relationer, psykologi og i Enneagrammet, hvilket gør det til en udsøgt fornøjelse at være i hans selskab og man vil bare have mere og suge al hans viden og erfaring ud af ham. Han kan formidle på høj og lavt niveau, i alle lag af det sociale aspekt og det vil stadigvæk være interessant. Claus har været med til at gøre mig til et bedre, større og mere rummeligt menneske.

Jeanette Botschinsky, Teamleder IT-Drift - Topdanmark

Da vi skulle arrangere medarbejderdag for vores skadebehandlere, var jeg lidt bekymret for om medarbejderne ville sidde tilbage med en følelse af at være blevet proppet ned i kasser. Denne bekymring gjorde Claus fuldkommen til skamme. Claus' entusiasme og skarpe eksempler gik lige ind og gav anledning til reflektion hos alle. De knapt 3½ timer fløj af sted og har skabt en referenceramme blandt medarbejderne. Charles Darwins udtalelse om at "Det er ikke den stærkeste art, der overlever - heller ikke den mest intelligente. Det er den mest modtagelige for forandring" er meget rammende, og der er ingen tvivl om at Claus rammer plet hos alle. Han rammer også de ømme punkter der er vanskelige at erkende over for kolleger, men det at det bliver italesat åbner det kollegiale spillerum og skaber større forståelse og anerkendelse af forskellighederne. Der er et stykke vej fra erkendelse til modtagelighed for forandring, men nu har vi et grundlag at arbejde videre med, og det gør vi!

Det var møj underholdende. Vi grinte rigtig meget, men det var ikke bare underholdning på højt plan. Der var substans og alle gik derfra beriget og klogere på sig selv og sine kolleger. Tænk, at man kan nå sådan et resultat på 3½ time!

Anette Vestergaard - Alm. Brand A/S

Claus formåede på vores årlige afdelingsdag at gøre Enneagrammet til en god oplevelse for alle. Selv 6’eren, som inden dagen havde udtalt, at det var han ikke meget for at skulle bruge tid på, kom bagefter og sagde, at han syntes at det havde været en rigtig god dag.

Claus kan med sin udstråling og performance få alle til at lægge telefoner og ”hasteopgaver” til side til fordel for en lærerig dag, hvor vi alle lærte en hel del om ”de andre”, men ikke mindst en ganske pæn del om os selv.

Vores næste Enneagramoplevelse skal helt sikkert være med Claus også.

Dorte Vistrup Madsen, HR & Administration - Evergas

Kære Claus - jeg stiftede bekendtskab med dig og enneagrammet i YouSee regi for en del år tilbage og du tog mig med storm og åbnede døre til et univers jeg ikke anede fandtes, jeg var skeptisk og en smule skræmt og tænkte, at det skulle blive endnu to dage i hokus pokus land, uden egentlige værktøjer, men jeg skal love for, at du ændrede min verden - som jeg kendte den og gjorde mine tanker til skamme :-)

Jeg har altid set mine egne styrker som svagheder og det ændrede du fuldstændig, du viste mig vejen ud af en tung skal og fik mig til at se den verden der lå lige for mine fødder. Både på det personlige og på det arbejdsmæssige plan har du givet mig nogle fantastiske værktøjer og givet mig troen tilbage på mine egne kompetencer og evner.....Min verden i dag ser helt anderledes ud, jeg turde endelig lytte til den stemme der i mange år har skreget i mit hovedet, at det var tid til forandring og langt om længe fik jeg sagt det højt og eksponeret mig selv og det jeg står for, det bar hurtigt frugt og i dag har jeg skiftet job og har fået en chance i livet til at gøre en forskel, jeg har fået de udfordringer jeg søgte efter og bliver hørt og respekteret for de ting jeg står for.

Jeg var ikke nået hertil uden din hjælp og det vil jeg for altid være dig taknemmelig for og du skal vide, at du gør en forskel og du skal blive ved med at tro, både på dig selv, på kærligheden, kuren mod kræft og livet - selv på de mørke dage er der lys fra små sprækker og dem skal du holde fast i!

Mange hilsner fra Louise - en 1'er der nu hviler i sine styrker og arbejder med sine svagheder :-)

Louise - YouSee

Vi havde booket Claus i forbindelse med et personaleledermøde. Vores personaleledere ville gerne forbedre samarbejdet på tværs af organisationen og højne motivationen, og vi følte, at en læring om enneagrammet kunne være en rigtig god start i forhold til at forstå andres adfærd og reaktionsmønster. Det blev en utrolig sjov og lærerig eftermiddag og var en øjenåbner for alle i gruppen. Claus er rigtig god til at få sagt tingene på en sjov og meget direkte måde, så man absolut ikke mister koncentrationen eller interessen.

Vi bruger enneagrammet i hverdagen – både fagligt, fordi man nu pludselig kan genkende nogle reaktionsmønstre og rent faktisk kan agere i forhold til dem, og også på en sød drillende måde: ”….nååh ja, jeg havde lige glemt, at du er en 3’er..;-)”. Det gør mange situationer meget nemmere at håndtere og potentielle konflikter afværges. Kan varmt anbefales!

Bettina Pedersen, Executive Assistant - Canon Danmark A/S

Claus Roager Olsen is one of the most inspiring people I've worked with. With a great professional knowledge, a calm sense of humor and a coaching approach. All persons being close to Claus are challenged with his great questions and his way to use what he sees and hears to push the organization further. He has my strongest recommendations.

Anders Ibsen, Head of HR Development - Nordea Liv & Pension

Jeg blev introduceret til Enneagrammet ved et fælles arrangement for hele Philips Danmark. Claus introducerede typerne på en særdeles sjov og underholdende måde. Efterfølgende brugte jeg Claus og Enneagrammet til at skabe en kultur for Philips Consumer Lifestyle. Afdelingen var blevet fusioneret af to enheder med hver deres kultur. Udover at skabe en succesfuld kultur fik medarbejderne også en langt større forståelse for dem selv som individer, deres kolleger samt deres kunder – kort sagt, vi steg samlet som afdeling i selvindsigt. Denne forståelse for hinanden og kunderne har ligeledes højnet kommunikationen til både interne og eksterne kunder. Enneagrammet er ganske enkelt blevet en del af den måde, vi har valgt at arbejde sammen på. Claus, som person, er også med til at det har været en succes for afdelingen og mig personligt. Der er mange følelser på spil, når man skal flytte medarbejdere i selvindsigt. Claus har gjort det på den helt rigtige måde, med lige dele humor og empati - vi har sammen både grinet og grædt. Jeg er endnu ikke færdig med min egen udvikling ej heller med at benytte Claus!

John Heinemann, Direktør - Philips Consumer Lifestyle

Temadag på Vestre Fængsel.
I november 2015 afholdte vi en temadag for en stor personalegruppe, hvor vi som ledelse havde valgt, at tage afsæt i arbejdsmiljø og forandringer. Som ledelse søgte vi et oplæg, der kunne give en god sammenkobling af dagen i forhold til, at forstå egen og andres adfærd, forskellige reaktionsmønster, samt en afrunding dagen med inspiration til refleksion. Efter en anbefaling hvor ordene sjov, inspirerende, tankevækkende blev brugt, valgte vi et oplæg om Enneagrammet ved Claus Roager Olsen.

Personalet udtrykker følgende om oplægget: Claus Roager Olsen var meget berigende. Han brugte en metode som var levende, bombastisk, og som fik de fleste af os frem på stolen. Claus var provokerende med et skælms blik i øjet, samtidig med at han brugte icebrakers som nærmede sig Stand-up. Hans facon var effektiv, og det var interessant at høre om, og interessant at få indblik i programmet som fordrer en del selvindsigt. En rigtig positiv oplevelse, som skabte lidt nysgerrig omkring det at arbejde med Enneagrammet.

Claus får ***** store stjerner. Vi vil meget gerne anbefale et møde med Claus. Hans energi, ekspertise, humor og hans passion for Enneagrammet er suveræn.

Pernille Tonnesen og Lene Kempf - Kriminalforsorgen

Jeg har mødt Claus i forskellige sammenhænge over de sidste år – første gang som foredragsholder for en stor gruppe og senere som foredragsholder for en mindre gruppe – nemlig i mit netværk i Hagemann ErfaForum. Derfor var det slet ikke tilfældigt, at valget faldt på netop Claus, da vi skulle holde teamdag for et lille team på fire personer, som gerne ville vide mere om Enneagrammet, som vi i forvejen havde snuset lidt til.

Vi havde et ønske om at lære mere om os selv og hinanden, og sætningen fra Claus ”er du inspirerende eller irriterende?” er nok det mest rammende for de relationer, som kan opstå mellem meget forskellige typer. Vi havde en fantastisk dag og har sammen med Claus startet en rejse, som vel aldrig rigtigt ender. Vi er godt på vej med større forståelse for både egne og hinandens reaktioner, og vi vil følge op med flere møder for at komme endnu dybere.

Uanset sammenhængen giver Claus altid ”valuta for pengene”. Med sin udtalte humor og sin gadedrenge-facon er han et fantastisk frisk pust for en flok ”korrekte PA-piger” (Personal Assistant). Claus forstår at udfordre sit publikum og formår på sin charmerende facon at stille de svære spørgsmål, så man virkelig må ransage sig selv. Jeg har mødt og hørt flere andre Enneagram-kyndige, men ingen så dejligt spontan, varm og involverende som Claus. Han vil til enhver tid være mit valg.

Lene Bruhn, Team Manager - Coloplast A/S

TOP