HJERTETYPE - Følelsesorienteret
STRÆBER EFTER:
At finde sin identitet og at blive forstået og accepteret som den person de er
TILTRÆKKES AF:
Det unikke, smukke og at sætte sit personlige præg
BRYDER SIG IKKE OM:
Ensartethed, det konventionelle og grimme ting
4’ere har en helt særlig evne for at tune sig ind i følelsernes verden og er stærkt sensitive overfor det der foregår i dem selv og i andre, og da følelser er meget forskellige fra person til person, har de samtidig oplevelsen af at være individualister eller unikke.
4’ere kan fremstå som stille, tilbageholdende eller måske generte mennesker, der ikke altid føler de passer ind i verden. Men de kan også være mere ekspressive eller dramatiske og udtrykke det de har på hjerte – verbalt eller kreativt.
De fleste 4’ere holder af intense oplevelser og dybe forhold. De kender til at sammenligne sig med andre, og kan til tider bruge energi på det de oplever andre har, men som de selv mangler. Det kan give dem en følelse af manglende værdi eller tristhed.
4’ere har et højt ønske om at vi som individer er ægte, ærlige og autentiske. De ved at livet består af både glæde og smerte og har det fint med denne afveksling. De er gode lyttere der rumme andres op- og nedture.
4’erens inderste væsen ønsker at føle sig ligeværdig og at finde sin identitet.
BEDSTE EGENSKABER
Æstetisk
Ægte
Emotionelt stabil
AUTOMATISK ADFÆRD
Fantaserende
Kræsen
Fintfølende
OVERDREVEN ADFÆRD
Melankolsk
Dramatisk/teatralsk
Oversensitiv
Kontakt Enneagramstedet ved at ringe, eller udfylde kontaktformularen her på siden.