- WEBSHOP
- Kalender
- KURSER
- YDELSER
- ENNEAGRAMMET
- Enneagramstedet
Danmarks formentligt mest anvendte underviser inden for Enneagrammet.
Med mere 20 års erfaring har Claus været en af de absolut største bidragsydere til at Enneagrammet i dag er alment kendt i virksomheder i Danmark.
Claus har undervist mere end 150.000 mennesker i Danmark og i udlandet. Med sine store undervisningserfaring har Claus oparbejdet sin helt egen stil. En stil der bygger på højt tempo og stort personligt engagement. Formen er interaktiv, nærværende, empatisk, humørfyldt, motiverende og konfronterende – men altid med stor respekt for den enkelte.
Claus er kendt for sin enorme viden om mennesker på arbejdspladserne og i familielivet. Hans levende undervisning er fyldt med spændende historier fra virkeligheden, der giver et meget klart billede af typerne i dagligdagen. Erhvervsmæssigt har Claus adskillige års erfaring indenfor ledelse og salg og han stiftede sin egen skole “Enneagramstedet” i 2012.
Claus er IEA Akkrediteret with Distinction Enneagramunderviser og har været oplægsholder ved adskillige internationale Enneagramkonferencer i Skandinavien, Europa og USA. Han har gennemført adskillige uddannelser indenfor personlig udvikling, hos blandt andet The Enneagram Institute - Don Riso og Russ Hudson, Enneagram In Business – Ginger Lapid-Bogda, The Changeworks – Tom Condon, Enneagram Explorations – Katherine Chernick og David Fauvre, Integrative Enneagram Solutions – Dirk Cloete og Lucille Greeff, Uranio Paes, Beatrice Chestnut, Peter O´Hanrahan m.fl.
Claus Roager, Ejer af Enneagramstedet, konsulent og underviser
E-mail: [email protected]
Susanne er både underviser og coach i vores team.
Som ekstern samarbejdspartner og konsulent er hun ligeledes en god sparringspartner omkring sammensætning af kurser og uddannelser og det faglige, teoretiske og praktiske indhold på disse.
Susanne har bred viden om Enneagrammet og stor erfaring som coach – såvel med som uden Enneagrammet. Hun har coachet tusindvis af mennesker og hjulpet dem til at finde nye veje, arbejde med selvudviklingstemaer, få indsigter om deres Enneagramtype og input til at foretage selvjustering til bedre balance.
Feedbacken til Susanne er positiv. Som underviser scorer hun point for sin faglighed og seriøsitet og som coach får hun feedback som lyttende, skarp og nærværende.
Susanne har modtaget undervisning af mange internationale Enneagramspecialister og er altid tørstig efter ny viden og læring. Hun har været med til oversættelse og udgivelse af flere Enneagrambøger på dansk og er forfatter til Enneagramstedets undervisningsbog ”Enneagrammet”.
Ud over Susannes store indsats for Enneagramstedet, er hun også selvstændig coach og dedikeret faculty member i det sydafrikanske Integrative Enneagram Solutions’ stab af undervisere og facilitatorer i verden, hvor hun underviser andre i det professionelle arbejde med Enneagramtypetesten, iEQ9.
Du kan møde Susanne i undervisningslokalet på vores Grunduddannelser, Enneagram Practitioner uddannelser, specialkurser og Masteruddannelse og så kan du naturligvis møde Susanne i coachinglokalet til individuelle coachings eller til sparring af mindre teams.
Susanne Povelsen, Enneagramunderviser og Coach
Carsten fungerer som business konsulent, coach og medunderviser i Enneagramstedet.
Hans primære fokus ligger på udvikling af topledere og mellemledere med intentionen om at opnå målbare menneskelige og økonomiske resultater.
Carsten har mange års erfaring som konsulent på taktisk, strategisk og operationelt niveau såvel indenfor ledelse, salg og forretningsudvikling.
Hans tilgang er venlig, bestemt, udfordrende og effektfuld, så du er sikret ikke blot stof til refleksion, men også en varig forandring i din tilgang og håndtering af din forretningsmæssige hverdag.
Ud over at være konsulent for forretningsverden har Carsten også hjulpet en række institutioner med at få lavere sygefravær, optimere arbejdsgange og skabe mere balance i hverdagen.
Du kan møde Carsten på vores Enneagram Practitioner i Ledelse uddannelse samt på konsulentopgaver med specifikke udfordringer.
Carsten Wendt, Businesskonsulent og Personlig Coach
E-mail: [email protected]